Inspiration fra nettet – Uge 24

Jeg har endnu engang været på jagt på internettet for at finde nogen eksempler på fantastiske kager, vi kun kan drømme om at lave. Jeg kunne i virkeligheden lave et indlæg som dette en gang om dagen og fylde det med meget mere end fem kager af gangen. Der er mere end nok fantastiske kager at vælge imellem, men det skal jo heller ikke helt tage fokus fra vores egne kage kreationer.

Vi kan lige så godt ligge ud med en af de mest realistiske 3D-kager jeg har set i lang tid. At den samtidigt er fagrelateret er bare en bonus (selv om vi dog foretrækker Kenwood røremaskiner).

KitchenAid 3D-kage

KitchenAid 3D-kage

KitchenAid 3D-kage lavet af Verusca Walker.

Ud over at være en haj til, at overtrække en kage med fondant, er det heller ikke en dårlig idé at kunne bruge en pensel, når man er kage dekoratør. Nedenstående eksempel er en kombination af airbrush og pensel maling, pyntet med en blomst i wafer papir.

Fairy Hand

Fairy Hand

Malet kage lavet af JT Cakes.

Jeg er ret begejstret for Steampunk (“en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra Victoriatiden – Wikipedia) og denne kage viser nogen af de mest ikoniske elementer forbundet med genren.

Steampunk 3D-kage

Steampunk 3D-kage

Steampunk 3D-kage lavet af Kerry Cakes.

Det fjerde eksempel i denne omgang er endnu en 3D-kage (fornemmer man, at jeg har en foretrukken type kage).

Noah´s Ark 3D-kage

Noah´s Ark 3D-kage

Noah’s ark 3D-kage lavet af My Sweet Deam Cakes.

Det sidste eksempel i denne omgang er en bryllupskage. Der bliver lavet utroligt mange flotte bryllupskager og normalt foretrækker jeg de mest simple og stilrene, men selv om denne er “lidt” mere avanceret, synes jeg alligevel den skulle med. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det har taget at lave alle de blomster.

Brylllupskage

Brylllupskage

Bryllupskage lavet af Paola Manera (Anemones Cake Design).

Det var alt for denne gang. På trods af indlæggets navn, har jeg ikke planer om at lave et nyt hver uge, men der skal nok komme et igen inden for den nærmeste fremtid.

Lignende indlæg

Skriv et svar