Opskrift på marshmallow frosting

Cupcakes med marshmallow frosting

Som lovet i forgårs kommer her opskriften på marshmallow frosting, der er yderst velegnet til f.eks. cupcakes. Marshmallow frosting er samtidigt meget nem, at tilsætte forskellige smage og farver, så man kan få sig lige den kageoplevelse man vil have. Det kan desuden også bruges som guf til is, fyld til flødeboller, og bages til kyskager.

Ingredienser:

  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 175 g. sukker
  • lidt salt
  • 1 tsk. vanilje essens

Pisk sukker, æggehvider og salt over et vandbad, indtil sukkeret er opløst og massen er fingervarm (omkring fem minutter).

Hæld massen i en skål og pisk det med røremaskine, mens du tilsætter smag og evt. farve. Pisk indtil massen er kølet ned til stuetemperatur og frostingen er blevet let og luftig. Konsistensen skal være som guf til is og skal kunne holde sin form.

Frostingen kan enten tylles på kagen/cupcakes eller bare smøres på med kniv eller ske, for et mere tilfældigt look.

(Kilde: Pixels & Paperie)

Cupcakes med farvet marshmallow frosting

Noter:

  • Opskriften giver nok fyld til pyntning af 12 cupcakes.
  • Vi har afprøvet opskriften med almindelig håndmikser, men det er meget svært, at få det lige så luftigt og stift, som med en røremaskine.
  • I stedet for vanilje essens, kan man bruge næsten hvilken som helst anden smag i stedet. På billederne til denne opskrift er der blevet brugt hindbær essens, passionsfrugt essens og mocca aroma. Farv evt. frostingen så den passer til smagen.
  • Hvis man har problemer med, at få frostingen stiv nok, kan man tilsætte en anelse vinsyre (cream of tartar).

God fornøjelse 🙂

Marshmallow frosting konsistens

  • Cupcake med passionsfrugt marshmallow frosting
    Cupcake med passionsfrugt marshmallow frosting
  • Cupcake med mocca marshmallow frosting
    Cupcake med mocca marshmallow frosting
  • Cupcake med hindbær marshmallow frosting
    Cupcake med hindbær marshmallow frosting
  • Cupcakes med marshmallow frosting
    Cupcakes med marshmallow frosting

2 comments

Skriv et svar