Toget Thomas kager

Toget Thomas kager

I sidste weekend var vi til 3 års fødselsdag hos Bastian, der er MEGET stor fan af tog, så vi skulle selvfølgelig have toget Thomas kager med. Vi besluttede at lave tre små kager i stedet for en stor, af vanilje kagebunde med banancreme og chokolade mousse som fyld, smurt op med nutella smørcreme og pyntet med toget Thomas sukkerprint.

Desværre var vi løbet tør for fondant, så i stedet indfarvede vi noget almindeligt sukker og rullede kagerne i det (her var det en stor fordel, at de var små og nemme at håndtere). Til sidst tyllede vi lidt mere nutella smørcreme på, for at skjule kanten af sukkerprintene. Det hele blev lavet lidt i sidste øjeblik, så det blev ikke det flotteste håndværk vi har lavet, men det viser alligevel, at man kan nå langt med ret få midler.

Lignende indlæg

Skriv et svar