Opskrift på red velvet cupcakes med flødeost creme fyld

Red velvet cupcakes med cremeost fyld
Red velvet kager og cupcakes er populære valg, når der skal laves noget der ser lidt specielt og lækkert ud. Den dybe røde farve på kagen med det cremehvide ostefyld, giver en rigtigt flot kontrast på kaffebordet.

Ingredienser:

Cupcakes (12 stk.):
  • 125 g. sigtet mel
  • ¼ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • 1 spsk. kakao
  • 57 g. usaltet smør (stuetemperatur)
  • 150 g. sukker
  • 1 stort æg
  • ½ tsk. vanilje ekstrat
  • 120 ml. kærnemælk
  • 1 spsk. flydende rød frugtfarve
  • ½ tsk. vineddike
  • ½ tsk. Natron
  • 12 papirforme
Flødeost creme fyld:
  • 227 g. flødeost
  • ½ tsk. vanilje ekstrat
  • 60 g. sigtet flormelis
  • 160 ml. piskefløde
Fremgangsmåde:

Cupcakes
Forvarm ovn til 175 grader.

Sigt mel, bagepulver, salt og kakao sammen i en skål.

I en anden skål mikses smør og sukker til det ligner reven parmesan. Tilsæt ægget og pisk videre til, det er godt blandet. Bland derefter vanilje ekstrat i.

I et målebæger røres farven ud i kærnemælken.

Mens du mikser, ved lav hastighed, tilsættes de tørre ingredienser og kærnemælken skiftevis over tre omgange til smørblandingen. Start og slut med de tørre ingredienser.

I et lille glas tilsættes natronen til vineddiken og så snart det er færdigt med, at boble, vendes det i dejen.

Fordel herefter hurtigt dejen i papirformene (gerne sat i en muffinsbageform) og sæt i ovnen.

Bages i 18-23 minutter eller indtil der ikke sidder dejrester tilbage på en tandstikker stukket i midten af en cupcake, eller de giver lidt efter ved et let tryk med en finger på toppen.

Cupcakes forme fyldt ca. 2/3 med dej

Færdige red velvet cupcakes i Dr. Oetker forme

Fyld
Hæld osten i en skål og tilsæt vanilje ekstrat og flormelis mens du pisker det med håndmikser. Pisk indtil massen er jævn. Tilsæt herefter gradvist piskefløden, mens du pisker og fortsæt indtil, at massen er tyk nok til, at tylle.

Tilsæt evt. ekstra fløde eller flormelis for, at få den rette konsistens.

(Kilde: JoyofBaking.com)

Noter:

  • Smør kan med fordel skiftes ud med margarine.
  • Der kan bruges en vaniljestang eller 3 tsk. vaniljesukker i stedet for vanilje ekstrat i dejen. Hvis sidstnævnte bruges, er det en god ide, at fjerne den samme mængde sukker fra opskriften, da vaniljesukkeret også søder.
  • Hvis du vil sikre, at dine cupcakes bliver nogenlunde samme størrelse, er det en god idé, at bruge en sprøjtepose til, at fylde formene, mens du vejer dem.
  • Vi bruger ca. ½ tsk. paste farve (Wilton eller Sugarflair) istedet for almindelig frugtfarve.

Red velvet cupcake halveret, så man kan se den flotte røde farve

Skriv et svar