Mit seneste projekt har været, at lave nogle glade solsikker til, at pynte cupcakes med. Min inspiration kommer fra spillet Plants vs. Zombies, hvor der er nogen rigtigt søde nogen af slagsen med (se billedet nedenfor). Igen har jeg brugt gumpaste blandet med fondant (begge af mærket Satin Ice) i forholdet 1:2.
Som det ses på billedet ovenfor har jeg været igennem nogen forskellige designs på bladene. Jeg startede ud med bare, at lave snit til bladene og så forme dem let til, så de blev rundet i enden (øverst til venstre). Desværre blev bladene noget rynket af det. Næste forsøg (øverst til højre) skar jeg lidt ekstra fondant væk i revnerne, så bladene blev lidt mere adskilte. Samtidgt lavede jeg også en lille fordybning i dem. Denne version var jeg rimeligt godt tilfreds med, men jeg syntes den havde lidt for få blade. I tredje forsøg (nederst til venstre) skar jeg igen små trekanter ud af cirklen, men gav den lidt flere blade. Jeg fik dog ikke formet takkerne ordentligt til, så de blev mere spidse end jeg ønskede.
Den sidste solsikke er den der ligner solsikken fra Plants vs. Zombies bedst og den jeg er bedst tilfreds med. Jeg startede med, at ridse mellem bladene og brugte så en udstikker til, at fjerne en trekant af fondant ud for hver revne. På den måde havde bladene næsten den form de skulle have og der skulle kun lidt formen til efterfølgende.
Sikke en masse flot pyndt/kager du har lavet. Det er dejligt med lidt inspiration 😉
Tak for det. jeg er glad for, at du kan finde noget der inspirerer 🙂