Star Trek uniform

Star Trek uniform
Nogen gange er det simple det, der virker bedst.

Jeg bestemte mig for, at lave denne fondant dekoration fordi, at jeg havde set nogen lignende på nettet. Jeg syntes det var en spændende idé, da Star Trek uniformer er temmeligt ikoniske og let genkendelige med meget få virkemidler (og så er jeg en stor nørd).

Først har jeg betrukket med et lag grå-blå fondant hvorefter der er lagt et stykke sort og to stykker rød fondant på, skåret til i de rette forme. Til sidst lavede jeg de guld-farvede rang insignia og emblemet i guld og sølv. Det var ikke helt nemt, at få de to røde stykker symmetriske, men det lykkedes så nogenlunde.

Desværre er fondanten krakeleret lidt som det kan ses. Dels har jeg brugt lidt for meget flormelis for, at undgå det skulle klistre og dels har jeg ventet for længe før jeg tog billederne, så overfladen er tørret ud.

Fondanten er af mærket Satin Ice og der er hovedsageligt brugt Wilton Icing Colors til indfarvning, med en enkelt Sugarflair Paste Color i mixet. Jeg er ikke helt tilfreds med nuancen på den grå-blå undertrøje, men til en testdekoration, er den tæt nok på.

Star Trek uniform

Star Trek uniform

Star Trek uniform

Lignende indlæg

Skriv et svar